mennilegur
adj.
hann er mennilegur, hún er mennileg, það er mennilegt; mennilegur - mennilegri - mennilegastur
|
| |
udtale | | | bøjning | | | menni-legur | | | mandig, maskulin; | | | lovende | | | öll voru börn þeirra hin mennilegustu og farnaðist vel | | |
| | alle deres børn var særdeles lovende, og det gik dem godt |
|
|