heimskulegur
adj.
hann er heimskulegur, hún er heimskuleg, það er heimskulegt; heimskulegur - heimskulegri - heimskulegastur
|
| |
uttal | | | böjning | | | heimsku-legur | | | dum, dustete, tåpelig | | | þetta er heimskuleg spurning | | | það er heimskulegt að <móðgast svona> | | |
| | det er tåpelig å <bli så fornærmet> |
|
|