fjarstýrður
adj.
hann er fjarstýrður, hún er fjarstýrð, það er fjarstýrt
|
|
udtale | | bøjning | | fjar-stýrður | | præteritum participium | | fjernbetjent (især i forbindelse med kortere afstande og ting der ikke bevæger sig, fx fjernsyn eller centrallås); | | fjernstyret (især i forbindelse med længere afstande og/eller ting der bevæger sig, fx satellit eller legetøjsbil) | | fjarstýrður leikfangabíll | |
| fjernstyret legetøjsbil |
| | fjarstýra, v |
|