ISLEX - ordbogen
Árni Magnússon instituttet for islandske studier

Vejledning i brug af ordbogen



ISLEX indeholder omkring 50.000 opslagsord. Opslagsordene er på islandsk. Nedenfor bruges betegnelserne målsprog og ækvivalent. Målsprog betegner det eller de sprog ISLEX oversættes til, dvs. henholdsvis dansk, norsk bokmål, nynorsk og svensk. Ækvivalent betegner det eller de ord opslagsordet bliver oversat til på henholdsvis dansk, norsk bokmål, nynorsk og svensk.

1. Valg af brugersprog

profil

Fanebladene i øverste højre hjørne angiver det overordnede sprog i den ordbog man har brug for. Opslagsordene, som er udgangspunktet for alle ordbøgerne, vil altid være på islandsk uanset hvilken ordbog man vælger. De ledsagende tekster (metateksten), fx angivelse af bøjninger, beskrivelse af sprogbrug, m.v., vil være på det valgte sprog. Vælger man islandsk i fanebladet, vil det overordnede sprog være islandsk. Vælger man dansk, vil det overordnede sprog være dansk.

2. Valg af ordbog

Nationalflagene som optræder inde i ordbogsartiklerne, fungerer som knapper der bruges til at komme over i et af de andre sprog. Hvis brugeren har valgt en dansk ISLEX-side i fanebladet øverst til højre, er systemet automatisk indstillet til at vise dansk metatekst, danske ækvivalenter og danske oversættelser, dvs. en islandsk-dansk ordbog. Man kan skifte mellem sprogene i ækvivalenterne og oversættelsen af eksemplerne og de faste forbindelser ved at klikke på nationalflagene, og man kan vælge knappen alle hvis man vil se alle sprogene på én gang. Sproget i metateksten ændres ikke ved klik på nationalflagene, kun ækvivalenterne og oversættelserne.

val á orðabók

3. Søgning i ordbogen

3.1 Simpel og avanceret søgning

Simpel søgning ser sådan ud:

val á orðabók

Hvis man har valgt dansk i fanebladet, vil grundindstillingen under simpel søgning bestå af opslagsord (islandsk), ækvivalent (dansk), fuzzy søgning (skelner fx ikke mellem a og á) og dansk (som metasprog). Når der er flueben ved disse funktioner, får man et bredt søgeresultat.

Man kan indskrænke eller udvide søgemulighederne ved at klikke på avanceret søgning:

val á orðabók

Med denne funktion kan man styre søgningen mere detaljeret. Man kan:
  • Fjerne fluebenet ved opslagsord for at søge efter ord i de danske oversættelser/ækvivalenter.
  • Fjerne fluebenet ved ækvivalent for at målrette søgningen til islandske opslagsord og islandske ordformer.
  • Sætte flueben i feltet ved al tekst sådan at der også søges i eksempler og faste udtryk.
  • Fjerne fluebenet ved fuzzy søgning for at begrænse søgeresultatet, se afsnit 3.2.
  • Vælge hvilket eller hvilke målsprog søgningen skal dække (i højre spalte) ved at tilføje eller fjerne flueben i felterne for dansk, bokmål, nynorsk og svensk.

3.2 Fuzzy søgning

Der skelnes ikke mellem bogstaverne i rækkerne nedenfor når man skriver et ord i søgefeltet:

a / á / å / ä
e / é
i / í / y / ý
o / ó / ö / ø
u / ú
d / ð
t / þ

Hensigten er at gøre det lettere for dem der ikke har islandsk som modersmål, og for dem der eventuelt ikke har adgang til de særislandske tegn på deres tastatur.

Man kan lukke af for denne funktion ved at vælge avanceret søgning (se afsnit 3.1) og fjerne fluebenet ved fuzzy søgning. Da vil søgefunktionen skelne mellem alle de ovennævnte bogstaver, og man må være præcis i sin søgning.

3.3 Søgning efter opslagsord

Skriv ordet i søgefeltet. Man kan anvende asterisk (*) som jokertegn hvor som helst i opslagsordet: tré - finder opslagsordet tré
tré* - finder trefill, trefjaefni, trefjagler, trefjaplast osv.
*tré - finder barrtré, beykitré, birkitré, blágúmmítré osv.

I mange tilfælde er det muligt at slå et verbum med partikel op, fx:
leggjast gegn
líta út
segja upp
telja fram

Dette er muligt når verbum og partikel indgår i en fast forbindelse.

3.4 Om søgning generelt

Søgning efter et bestemt ord kan føre til tre forskellige resultater: opslagsord, sammenfaldende ordform og ækvivalent på målsproget. Hvis man for eksempel har søgt efter ordet skál med fuzzy søgning slået til, får man følgende liste:

niðurstöður leitar

Øverst vises opslagsordet skál, derunder den islandske ordform skal (1. pers. præsens af verbet skulu) og endelig de norske, danske og svenske ord skal, skål og skäl.

3.5 Søgning i målsprogene

Søgeresultatet bestemmes af den brugergrænseflade man har valgt ved hjælp af fanebladet, dvs. det overordnede sprog/metasprog siden er indstillet til. Hvis man har valgt en dansk brugergrænseflade, får man som resultat såvel islandske ord og ordformer som en eller flere danske ækvivalenter. Brugeren vælger derefter fra resultatlisten. Resultatet af en søgning på land med dansk som overordnet sprog/metasprog:

leitarniðurstöður í dönskum ham

Søgning efter stor med norsk (bokmål) som metasprog:

leitarniðurstöður í norskum ham

Søgning efter land med svensk som metasprog:

leitarniðurstöður í sænskum ham

Hvis man har valgt islandsk som metasprog, og man søger efter land, får man foruden det islandske opslagsord også målsprogenes ækvivalenter med angivelse af det islandske ord efter flaget/flagene:

niðurstöður leitar í íslenskum ham
Søgeresultat for land med islandsk som metasprog.

4. Grammatik i kildesproget og målsprogene

4.1 Kildesproget

I ISLEX er islandsk kildesprog, og alle de islandske opslagsord der kan bøjes, er forsynet med et link (BØJNING) som indeholder oplysninger om hvordan ordet bøjes:

beyging uppflettiorðs

Hvis man klikker på linket, kommer man over på websiden Beygingarlýsing íslensks nútímamáls som er udarbejdet ved Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum. Her finder man opslagsordenes fulde bøjningsmønstre:

beyging dalalilju


4.2. Målsprogene

Hvis man bevæger cursoren hen over en ækvivalent, vil man som hovedregel få oplyst bøjningen af ordet på målsproget:

beygingarendingar í dönsku
Bøjning af substantivet/navneordet sommerfugl.

beygingarendingar í dönsku
Bøjning af adjektivet/tillægsordet glad.

beygingarendingar í dönsku
Bøjning af verbet/udsagnsordet begynde.

Man skal være opmærksom på at der er forskellige traditioner for visning af sprogenes bøjningsformer. På dansk vises som hovedregel følgende bøjningsformer:

Substantiv/navneord: bestemt singularis/ental (viser desuden ordets køn: -(e)n for fælleskøn og -(e)t for intetkøn), ubestemt pluralis/flertal, bestemt pluralis/flertal, fx 'sol': -en, -e, -ene, 'ord': -et, - (= ens i singularis og pluralis), -ene.
Hvis ordet, fx 'ordbog', ændrer form under bøjningen, ser det sådan ud: -en, ordbøger, ordbøgerne. Nogle substantiver kan have både fælleskøn og intetkøn. Dette markeres med en skråstreg: -n/-t, -en/-et, og undertiden med 'eller' i stedet for skråstregen. Hvis et ord kan have to bøjningsformer, markeres det ligeledes med en skråstreg, fx pluralis/flertal: -erne/-ene.

Adjektiv/tillægsord: ækvivalenten er fælleskøn, og bøjningsendelserne viser neutrum/intetkøn og pluralis/flertal, fx god: -t, -e.

Verbum/udsagnsord: præsens/nutid, præteritum/datid, præteritum participium/kort tillægsform, fx læse: -r, læste, læst.

For alle ordklasserne gælder det at hvis ordet ændrer form under bøjningen, vil ordet være skrevet helt ud, se fx begynde ovenfor.

Hvis der mangler bøjningsoplysninger ved de danske ækvivalenter, henvises til Den Danske Ordbog (ordnet.dk/ddo/) eller Retskrivningsordbogen (www.retskrivning.dk).

© Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum, Árnagarði við Suðurgötu, 101 Reykjavík