giftast
vb.
hann giftist; hann giftist; hann hefur gifst
|
|
udtale | | bøjning | | mediopassiv | | objekt: dativ | | blive gift, gifte sig (med), indgå ægteskab | | hún samþykkti að giftast honum | |
| hun sagde ja til at gifte sig med ham |
| | hann skildi en giftist aftur | |
| han blev skilt, men giftede sig igen |
| | þau giftust og stofnuðu heimili | |
| de blev gift og stiftede familie |
| | gifta, v | | giftur, adj |
|