gyrtur
adj.
hann er gyrtur, hún er gyrt, það er gyrt
|
|
udtale | | bøjning | | præteritum participium | | 1 | |
| vera gyrtur <belti> | |
| have <et bælte> om livet |
| | vera gyrtur <sverði> | |
| have et <sværd> ved bæltet/hoften/lænden/siden, have <et sværd> i bæltet |
|
| | 2 | |
| (umlukinn) | | omsluttet, omgivet | | fjörðurinn er hömrum gyrtur | |
| fjorden er omgivet af stejle klipper |
|
| | gyrða, v |
|