ISLEX - ordbogen
Árni Magnússon instituttet for islandske studier
Suomi
Føroyskt
Svenska
Nynorsk
Norsk bokmål
Dansk
Íslenska
vælg ordbog:
halla vb. info
 
udtale
 bøjning
 1
 
 objekt: dativ
 hælde, skråne; stille på skrå, læne; tippe
 hún hallaði glasinu svo að vatnið rann úr því
 
 hun tippede glasset så vandet løb ud
 hann hallaði stiganum upp að veggnum
 
 han stillede stigen (skråt) op ad væggen
 halla hurðinni
 
 lade døren stå på klem
 hann kom inn á skrifstofuna og hallaði hurðinni
 
 han kom ind på kontoret og lod døren stå på klem
 halla undir flatt
 
 lægge hovedet på skrå
 2
 
 halla sér
 
 hvile sig
 tage sig en lur
 hann hallar sér oft í sófann eftir matinn
 
 han lægger sig tit på sofaen efter at han har spist
 3
 
 (vera ekki lárétt)
 skråne
 landið hallar niður að vatninu
 
 jorden skråner ned mod søen
 4
 
 subjekt: dativ
 degi hallar
 
 dagen går på hæld
 sumri var tekið að halla þegar hann kom heim
 
 sommeren var ved at gå på hæld da han kom hjem
 5
 
 það hallar undan fæti
 
 det går ned ad bakke
 í fyrra fór að halla undan fæti hjá bankanum
 
 det begyndte at gå dårligt for banken sidste år
 6
 
 halla réttu máli
 
 lyve
 tale usandt
 7
 
 halla + að
 
 halla sér að <honum>
 
 læne sig mod <ham>;
 have <ham> at læne sit hoved op ad, søge hjælp hos <ham>
 8
 
 halla + á
 
 halla á <hana>
 
 snyde <hende>
 það hallar á <hana>
 
 <hun> er ved at miste grebet
 eftir hálftíma leik fór að halla á lið heimamanna
 
 hjemmeholdet mistede grebet om kampen efter en halv times spil
 hallast, v
 hallandi, adj
Avanceret søgning á ð é í ó ú ý þ æ ö
ä å ø
haldinn adj. haldinorður adj. haldlagður adj. haldlagning sb. fem. haldlaus adj. haldleggja vb. haldleysi sb. neutr. haldlítill adj. haldreipi sb. neutr. hali sb. mask. halla vb. hallalaus adj. hallamál sb. neutr. hallandi adj. hallarekstur sb. mask. hallargarður sb. mask. hallast vb. hallatala sb. fem. hallelúja interj. halli sb. mask. hallmæla vb. hallmæli sb. neutr. halloka adj. 1 halló adj. 2 halló interj. hallur adj. hallæri sb. neutr. hallærislega adv. hallærislegur adj. halógen sb. neutr./mask.
© Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum, Árnagarði við Suðurgötu, 101 Reykjavík