leiddur
adj.
hann er leiddur, hún er leidd, það er leitt; leiddur - leiddari - leiddastur
|
| |
udtale | | | beyging | | | beyging | | | præteritum participium | | | vera langt leiddur | | |
| | 1 | | |
| | (mjög veikur) | | | ikke have langt igen |
| | | 2 | | |
| | (djúpt sokkinn) | | | være langt ude (i tovene) | | | være kommet langt ud | | | være dybt sunket | | | hann er langt leiddur í drykkjuskap | | |
| | han er langt ude i druk |
|
|
| | | leiða, v | | | 2 leiðast, v |
|