lokast
vb.
hann lokast, við lokumst; hann lokaðist; hann hefur lokast
|
|
udtale | | bøjning | | mediopassiv | | blive lukket, lukke til, lukke sig (i) | | margir fjallvegir lokast á veturna | |
| mange bjergveje lukker til om vinteren |
| | dyrnar lokuðust á eftir honum | |
| døren lukkede sig (i) efter ham, døren smækkede i efter ham |
| | loka, v | | lokaður, adj |
|