ISLEX - ordbogen
Árni Magnússon instituttet for islandske studier
Suomi
Føroyskt
Svenska
Nynorsk
Norsk bokmål
Dansk
Íslenska
vælg ordbog:
rykkja vb. info
 
udtale
 bøjning
 1
 
 (kippa)
 objekt: dativ
 rykke
 hún rykkti í beislið á hestinum
 
 hun rykkede i hestens tøjler
 vindurinn rykkir í bílinn
 
 vinden rykker i bilen
 hann rykkti til höfðinu
 
 han kastede med hovedet
 2
 
 (sauma fellingar)
 objekt: akkusativ
 rynke (trække stof sammen så der dannes rynker)
 hún rykkti kjólinn í mittið
 
 hun rynkede kjolen i livet
 rykkjast, v
 rykktur, adj
Avanceret søgning á ð é í ó ú ý þ æ ö
ä å ø
ryk sb. neutr. rykaður adj. rykast vb. rykbinda vb. rykfalla vb. rykfallinn adj. rykfrakki sb. mask. rykgríma sb. fem. rykkilín sb. neutr. rykking sb. fem. rykkja vb. rykkjast vb. rykkjóttur adj. rykkorn sb. neutr. rykktur adj. rykkur sb. mask. ryklag sb. neutr. rykmaur sb. mask. rykmý sb. neutr. rykmökkur sb. mask. ryksuga sb. fem. ryksuga vb. rykti sb. neutr. rykugur adj. rykögn sb. fem. rymja vb. rysjóttur adj. ryskingar sb. fem. pl. rytja sb. fem. rytjulegur adj.
© Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum, Árnagarði við Suðurgötu, 101 Reykjavík