skemmdur
adj.
hann er skemmdur, hún er skemmd, það er skemmt; skemmdur - skemmdari - skemmdastur
|
|
udtale | | bøjning | | præteritum participium | | ødelagt; | | beskadiget; | | fordærvet | | hann er með mikið skemmdar tennur | |
| han har meget dårlige tænder |
| | enginn vill borða skemmdan mat | |
| ingen ønsker at spise fordærvet mad |
| | bíllinn er mikið skemmdur eftir áreksturinn | |
| bilen er stærkt beskadiget efter sammenstødet |
| | skemma, v | | skemmast, v |
|