sperrtur
adj.
hann er sperrtur, hún er sperrt, það er sperrt; sperrtur - sperrtari - sperrtastur
|
|
udtale | | bøjning | | 1 | |
| (uppréttur) | | opretstående, opret | | hundurinn var með sperrt eyru | |
| hunden havde opretstående ører |
|
| | 2 | |
| (montinn) | | blæret | | strákarnir gengu út skælbrosandi og sperrtir | |
| drengene gik deres vej, storsmilende og blærede |
|
|
|