sprottinn
adj.
hann er sprottinn, hún er sprottin, það er sprottið; sprottinn - sprottnari - sprottnastur
|
|
udtale | | bøjning | | præteritum participium | | 1 | |
| (gróður) | | groet, vokset | | kornið er vel sprottið | |
| kornet står godt |
|
| | 2 | |
| (upprunninn) | | udsprunget | | som har rod i | | kvæði hennar eru sprottin af sárri lífreynslu | |
| hendes digte har udspring i en barsk livserfaring |
|
| | 1 spretta, v |
|