upphafinn
adj.
hann er upphafinn, hún er upphafin, það er upphafið; upphafinn - upphafnari - upphafnastur
|
|
udtale | | bøjning | | upp-hafinn | | højtidelig, højtidsfuld (sjældent), højstemt (undertiden nedsættende) | | skáldið samdi mörg upphafin ástarljóð | |
| digteren skrev mange højstemte kærlighedsdigte |
| | upphefja, v |
|