elskur
adj.
hann er elskur, hún er elsk, það er elskt; elskur - elskari - elskastur
|
| |
udtale | | | bøjning | | | hengiven | | | þau urðu elsk hvort að öðru | | |
| | de blev glade for hinanden, de blev forelskede i hinanden, de fattede sympati for hinanden |
| | | vera elskur að <skepnum> | | |
| | være glad for <dyr> |
|
|