fjálglegur
adj.
hann er fjálglegur, hún er fjálgleg, það er fjálglegt; fjálglegur - fjálglegri - fjálglegastur
|
|
udtale | | bøjning | | fjálg-legur | | højttravende (også i formen 'højtravende'), højstemt, svulstig | | ráðherrann var fjálglegur þegar hann lýsti framkvæmdunum | |
| ministeren beskrev projektplanerne i højstemte vendinger |
|
|