framstæður
adj.
hann er framstæður, hún er framstæð, það er framstætt; framstæður - framstæðari - framstæðastur
|
| |
udtale | | | bøjning | | | fram-stæður | | | udstående (især om øjne, ører og tænder), fremstående (om legemsdel, almindeligt om øjne, kindben, ribben, mave, hage, læber) | | | hann er með framstæða höku | | |
| | han har en fremstående hage |
|
|