frumortur
adj.
hann er frumortur, hún er frumort, það er frumort
|
|
udtale | | bøjning | | frum-ortur | | (kvæði) | | som er skrevet af den der læser op eller udgiver, egen (i denne sammenhæng kun i flertal, fx egne digte) | | skólastjórinn flutti frumort kvæði | |
| skolelederen læste et af sine egne digte, skolelederen læste et digt han selv havde skrevet |
|
|