gugginn
adj.
hann er gugginn, hún er guggin, það er guggið; gugginn - guggnari - guggnastur
|
|
udtale | | bøjning | | gusten, blegnæbbet | | við sáum fátæk börn, guggin og klæðlítil | |
| vi så nogle fattige børn, blegnæbbede og halvnøgne |
| | fölur og gugginn | |
| bleg om næbbet |
| | grár og gugginn | |
| grå og gusten |
|
|