gæddur
adj.
hann er gæddur, hún er gædd, það er gætt; gæddur - gæddari - gæddastur
|
|
udtale | | bøjning | | præteritum participium | | udstyret, udrustet, begavet (med) | | vera gæddur <miklum hæfileikum> | |
| være ustyret med <et stort talent>, være særdeles talentfuld |
| | vera <góðum> gáfum gæddur | |
| være udstyret med en <stor> begavelse, være <godt> begavet |
| | gæða, v |
|