hástemmdur
adj.
hann er hástemmdur, hún er hástemmd, það er hástemmt; hástemmdur - hástemmdari - hástemmdastur
|
|
udtale | | bøjning | | há-stemmdur | | ivrig, opstemt, euforisk; | | højstemt | | hann verður svo hástemmdur þegar hann talar um laxveiði | |
| han bliver så ivrig når han taler om laksefiskeri |
| | hún notaði hástemmd orð er hún lýsti landslaginu | |
| hun priste landskabet i højstemte vendinger |
|
|