háttvirtur
adj.
hann er háttvirtur, hún er háttvirt, það er háttvirt
|
|
udtale | | bøjning | | hátt-virtur | | 1 | |
| (sem nýtur virðingar) | | højt respekteret, højt agtet |
| | 2 | |
| (ávarpsorð um þingmann) | | højtæret, højt æret | | útskýringar háttvirts þingmanns eru ekkert nema útúrsnúningar | |
| redegørelsen fra det højtærede parlamentsmedlem er ikke andet end udenomssnak |
|
|
|