hreykja
vb.
ég hreyki, hann hreykir; hann hreykti; hann hefur hreykt
|
|
udtale | | bøjning | | objekt: dativ | | prale (af/med), rose sig, blære sig, vigte sig | | hún vill ekki hreykja sér af listhæfileikum sínum | |
| hun vil ikke gøre et stort nummer ud af sit kunstneriske talent |
| | hreykja sér hátt | |
| være fuld af hovmod, være fuld af blær |
|
|