hugleikinn
adj.
hann er hugleikinn, hún er hugleikin, það er hugleikið; hugleikinn - hugleiknari - hugleiknastur
|
|
udtale | | bøjning | | hug-leikinn | | som betyder meget for nogen, som står ens hjerte nær, som bekymrer sig om | | fjölskyldan er mér afar hugleikin | |
| min familie betyder meget for mig |
|
|