ISLEX - ordbogen
Árni Magnússon instituttet for islandske studier
Suomi
Føroyskt
Svenska
Nynorsk
Norsk bokmål
Dansk
Íslenska
vælg ordbog:
kalla vb. info
 
udtale
 bøjning
 objekt: akkusativ
 1
 
 (hrópa)
 kalde, råbe
 hún kallaði til mín að koma í símann
 
 hun råbte at der var telefon til mig
 hann kallaði í hana úr næsta herbergi
 
 han kaldte på hende fra værelset ved siden af
 þau kölluðu á krakkana að flýta sér
 
 de råbte til børnene at de skulle skynde sig
 2
 
 (nefna)
 kalde
 hún kallar stjúpa sinn pabba
 
 hun kalder sin stedfar for far
 hann kallar bangsann sinn Felix
 
 han kalder sin bamse Felix
 3
 
 (biðja að koma)
 kalde, indkalde
 forstjórinn kallaði hann á sinn fund
 
 direktøren indkaldte ham til et møde
 4
 
 kalla + á
 
 <þetta> kallar á <svar>
 
 <dette> kræver <et svar>
 5
 
 kalla + eftir
 
 kalla eftir <breytingum>
 
 menn kölluðu eftir aðgerðum lögreglu
 6
 
 kalla + fram
 
 a
 
 kalla <þetta> fram
 
 få <dette> frem
 matreiðslumeistarinn kann að kalla fram það besta úr hráefninu
 
 mesterkokken evner at få det bedste frem i råvarerne
 b
 
 kalla <hana> fram
 
 klappe <hende> ind på scenen, kalde <hende> frem (sjældent)
 söngvarinn var kallaður fram þrisvar
 
 sangeren blev klappet ind på scenen tre gange
 7
 
 kalla + fram í
 
 kalla fram í
 
 afbryde;
 overdøve
 áheyrendur kölluðu fram í þegar ráðherrann talaði
 
 tilhørerne overdøvede ministerens tale
 8
 
 kalla + saman
 
 kalla saman <öryggisráðið>
 
 indkalde <sikkerhedsrådet>
 kennarar skólans voru kallaðir saman
 
 skolens lærere blev indkaldt til møde
 9
 
 kalla + til
 
 kalla <lögregluna> til
 
 tilkalde <politiet>
 eldur kviknaði og slökkviliðið var kallað til
 
 der udbrød brand, og brandvæsenet blev tilkaldt
 10
 
 kalla + upp
 
 kalla upp <nafnið>
 
 råbe <navnet> op
 hann beið eftir að númerið hans væri kallað upp
 
 han ventede på at hans nummer blev råbt op
 11
 
 kalla + út
 
 kalla út <hjálparsveit>
 
 tilkalde <redningskorpset>
 12
 
 kalla + yfir
 
 kalla yfir <sig> <ógæfu>
 
 nedkalde <en ulykke> over <sig selv>
 hann kallaði bölvun yfir ættina með háttalagi sínu
 
 han nedkaldte en forbandelse over sin slægt med sin opførsel
 kallast, v
 kallaður, adj
Avanceret søgning á ð é í ó ú ý þ æ ö
ä å ø
kalkkenndur adj. kalkkirtill sb. mask. kalkríkur adj. kalksteinn sb. mask. kalktafla sb. fem. kalkúni sb. mask. kalkúnn sb. mask. 1 kall sb. mask. 2 kall sb. neutr. 3 -kall sb. mask. kalla sb. fem. kalla vb. kallaður adj. kallari sb. mask. kallast vb. kallfæri sb. neutr. kallkerfi sb. neutr. kallmerki sb. neutr. kalltæki sb. neutr. kaloría sb. fem. kalsarigning sb. fem. kalsaveður sb. neutr. kalsedón sb. mask. kalsi sb. mask. kalsín sb. neutr. kalsít sb. neutr. kalsíum sb. neutr. kalskemmd sb. fem. kalviður sb. mask. kamar sb. mask.
© Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum, Árnagarði við Suðurgötu, 101 Reykjavík