klesstur
adj.
hann er klesstur, hún er klesst, það er klesst; klesstur - klesstari - klesstastur
|
|
udtale | | bøjning | | præteritum participium | | 1 | |
| (bíll) | | smadret |
| | 2 | |
| (samþjappaður) | | klasket; | | klæg | | hárið á mér kom klesst undan húfunni | |
| mit hår var blevet klasket under huen |
| | brauðið sem hann bakaði er svolítið klesst | |
| det brød han bagte, er lidt klægt, hans brød er lidt klægt |
|
| | klessa, v | | klessast, v |
|