lesinn
adj.
hann er lesinn, hún er lesin, það er lesið; lesinn - lesnari - lesnastur
|
| |
udtale | | | bøjning | | | præteritum participium | | | vera <vel> lesinn | | |
| | være belæst (fast udtryk), være velbevandret (fast udtryk), (med <illa>: 'dårligt forberedt', 'uforberedt') | | | hann kom illa lesinn í skólann | | |
| | han mødte uforberedt i skole |
| | | hún er ágætlega lesin í heimspeki | | |
| | hun er velbevandret i filosofi |
|
| | | lesa, v |
|