afvelta
adj.
hann er afvelta, hún er afvelta, það er afvelta
|
| |
udtale | | | bøjning | | | af-velta | | | som ligger ned, og som ikke kan bevæge sig | | | við gengum fram á afvelta kind | | |
| | vi stødte på et får der lå på ryggen, og som ikke kunne komme op |
| | | liggja afvelta | | |
| | være faldet om (på ryggen); | | | ligge brak | | | ég lá afvelta eftir fermingarveisluna | | |
| | jeg lå brak efter konfirmationsfesten |
|
|
|