afvelta
adj.
hann er afvelta, hún er afvelta, það er afvelta
|
|
udtale | | bøjning | | af-velta | | som ligger ned, og som ikke kan bevæge sig | | við gengum fram á afvelta kind | |
| vi stødte på et får der lå på ryggen, og som ikke kunne komme op |
| | liggja afvelta | |
| være faldet om (på ryggen); | | ligge brak | | ég lá afvelta eftir fermingarveisluna | |
| jeg lå brak efter konfirmationsfesten |
|
|
|