2
megn
adj.
hann er megn, hún er megn, það er megnt; megn - megnari - megnastur
|
|
udtale | | bøjning | | 1 | |
| (lykt, bragð) | | kraftig, stærk | | hún fann megna brunalykt | |
| hun syntes der var en stærk lugt af røg, hun mærkede en stærk lugt af noget brændt |
|
| | 2 | |
| (til áherslu) | | stor, voldsom | | megn óánægja | |
| voldsom utilfredshed |
|
|
|