sérhæfður
adj.
hann er sérhæfður, hún er sérhæfð, það er sérhæft; sérhæfður - sérhæfðari - sérhæfðastur
|
|
udtale | | bøjning | | sér-hæfður | | præteritum participium | | uddannet; | | specialtrænet; | | specialiseret, som er specialist | | hún er sérhæfð í hjartalækningum | |
| hun er specialist i hjertesygdomme |
| | sérhæft starfsfólk | |
| specialiseret personale, specialiseret arbejdskraft; | | specialtrænet personale |
| | sérhæfa, v |
|