smjúga
vb.
ég smýg, hann smýgur; hann smaug, við smugum; hann hefur smogið
|
|
udtale | | bøjning | | smyge, krybe, trænge, snige | | reykurinn smýgur inn um rifurnar | |
| røgen trænger ind gennem sprækkerne |
| | vætan smaug gegnum fötin mín | |
| vandet trængte igennem mit tøj |
| | henni tókst að smjúga framhjá dyraverðinum | |
| det lykkedes hende at snige sig forbi dørmanden |
|
|