staðuppgefinn
adj.
hann er staðuppgefinn, hún er staðuppgefin, það er staðuppgefið
|
| |
udtale | | | bøjning | | | stað-uppgefinn | | | udmarvet (præteritum participium brugt som adjektiv), udaset | | | þeir drógust áfram með þungum skrefum, staðuppgefnir og svangir | | |
| | de slæbte sig af sted med tunge skridt, udmarvede og udhungrede |
|
|