steikja
vb.
ég steiki, hann steikir; hann steikti; hann hefur steikt
|
|
udtale | | bøjning | | objekt: akkusativ | | stege; | | spejle | | hún steikti fjóra hamborgara | |
| hun stegte fire burgere |
| | hann steikir sér alltaf egg á morgnana | |
| han spejler altid et æg om morgenen, han spiser altid spejlæg om morgenen |
| | steikjast, v | | steiktur, adj | | steikjandi, adj |
|