strekkja
vb.
ég strekki, hann strekkir; hann strekkti; hann hefur strekkt
|
|
udtale | | bøjning | | objekt: akkusativ | | strække; | | trække, spænde (ud) | | hann strekkti bílbeltið utan um ístruna á sér | |
| han spændte sikkerhedsselen hen over sin vom |
| | strekkið á plastinu yfir matjurtunum | |
| spænd folien over grøntsagerne |
| | strekkjast, v | | strekktur, adj |
|