ISLEX - ordbogen
Árni Magnússon instituttet for islandske studier
Suomi
Føroyskt
Svenska
Nynorsk
Norsk bokmål
Dansk
Íslenska
vælg ordbog:
strjúka vb. info
 
udtale
 bøjning
 1
 
 objekt: dativ/akkusativ
 stryge, ae, klappe
 hún strauk kettinum blíðlega
 
 hun aede katten forsigtigt
 hann strýkur hendinni yfir ennið
 
 han stryger sig over panden
 han stryger hånden over panden
 hún strauk efnið með hendinni
 
 han strøg hen over stoffet med hånden
 2
 
 objekt: akkusativ
 tørre (af)
 við strukum rykið af bókahillunum
 
 vi tørrede støv af på reolerne
 blettirnir fóru ekki af veggnum þótt ég stryki yfir hann
 
 pletterne på væggen forsvandt ikke trods mit forsøg på at gnubbe dem væk
 3
 
 flygte, rømme;
 smutte
 tveir fangar struku úr fangelsinu
 
 to fanger flygtede fra fængslet
 ég ætla að strjúka úr vinnunni í klukkutíma
 
 jeg smutter fra arbejde i en times tid
 4
 
 gammeldags
 objekt: akkusativ
 stryge (med strygejern)
 strjúkast, v
 strokinn, adj
Avanceret søgning á ð é í ó ú ý þ æ ö
ä å ø
strípa sb. fem. strípaður adj. strípalingur sb. mask. strípihneigð sb. fem. strjálast vb. strjálbyggður adj. strjálbýli sb. neutr. strjálbýll adj. strjálingur sb. mask. strjáll adj. strjúka vb. strjúkast vb. strjúpi sb. mask. stroff sb. neutr. stroffa sb. fem. strok sb. neutr. stroka sb. fem. strokhljóðfæri sb. neutr. strokinn adj. strokka vb. strokkur sb. mask. strokleður sb. neutr. strokufangi sb. mask. strolla sb. fem. strompur sb. mask. strontín sb. neutr. strontíum sb. neutr. stropaður adj. strókur sb. mask. strunsa vb.
© Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum, Árnagarði við Suðurgötu, 101 Reykjavík