ágengur
adj.
hann er ágengur, hún er ágeng, það er ágengt; ágengur - ágengari - ágengastur
|
|
udtale | | bøjning | | á-gengur | | pågående, nærgående, anmassende | | hann var ágengur og algerlega tillitslaus | |
| han var pågående og fuldstændigt hensynsløs |
| | henni fannst spurningarnar vera allt of ágengar | |
| hun fandt spørgsmålene alt for nærgående |
|
|