útitekinn
adj.
hann er útitekinn, hún er útitekin, það er útitekið; útitekinn - útiteknari - útiteknastur
|
|
udtale | | bøjning | | úti-tekinn | | med røde kinder; | | solbrændt; | | vejrbidt | | börnin léku sér við lækinn, berfætt og útitekin | |
| børnene legede ved bækken, barfodede og med røde kinder |
| | ég er orðin útitekin eftir sveitastörfin | |
| jeg er blevet solbrændt af at arbejde på landet |
|
|