útitekinn
adj.
hann er útitekinn, hún er útitekin, það er útitekið; útitekinn - útiteknari - útiteknastur
|
| |
udtale | | | bøjning | | | úti-tekinn | | | med røde kinder; | | | solbrændt; | | | vejrbidt | | | börnin léku sér við lækinn, berfætt og útitekin | | |
| | børnene legede ved bækken, barfodede og med røde kinder |
| | | ég er orðin útitekin eftir sveitastörfin | | |
| | jeg er blevet solbrændt af at arbejde på landet |
|
|