veðraður
adj.
hann er veðraður, hún er veðruð, það er veðrað; veðraður - veðraðri - veðraðastur
|
| |
udtale | | | bøjning | | | forvitret, eroderet; | | | vejrbidt, som er medtaget/nedbrudt af vind og vejr | | | veðraðir klettar | | |
| | forvitrede klipper |
| | | veðruð timburkirkja | | |
| | en trækirke der er medtaget af vejr og vind |
| | | veðrast, v |
|