veikbyggður
adj.
hann er veikbyggður, hún er veikbyggð, það er veikbyggt; veikbyggður - veikbyggðari - veikbyggðastur
|
|
udtale | | bøjning | | veik-byggður | | spinkel, skrøbelig, klejn (især om person) | | hann var grannur og veikbyggður maður | |
| han var en slank, spinkel mand |
| | fallegur en veikbyggður árabátur | |
| en smuk, men spinkelt bygget robåd |
|
|