vopnaður
adj.
hann er vopnaður, hún er vopnuð, það er vopnað; vopnaður - vopnaðri - vopnaðastur
|
|
udtale | | bøjning | | præteritum participium | | bevæbnet (udstyret med våben); | | væbnet (om styrker der er udstyret med våben, eller om en handling der sker ved brug af våben) | | vera vopnaður <hnífi> | |
| være bevæbnet med <(en) kniv> |
| | vopnað rán | |
| væbnet røveri |
| | vopnast, v |
|