þungfær
adj.
hann er þungfær, hún er þungfær, það er þungfært; þungfær - þungfærari - þungfærastur
|
| |
udtale | | | bøjning | | | þung-fær | | | 1 | | |
| | (vegur, leið) | | | med dårligt/tungt føre, uvejsom, svært fremkommelig | | | þungfær vegur | | |
| | en svært fremkommelig vej |
|
| | | 2 | | |
| | | | | med tunge bevægelser, gumpetung | | | presturinn er feitur og þungfær | | |
| | præsten er tyk og gumpetung |
|
|
|