barma
vb.
ég barma, við börmum; hann barmaði; hann hefur barmað
|
| |
udtale | | | bøjning | | | barma sér | | |
| | beklage sig, klage (sig), klynke | | | hann barmaði sér yfir óréttlæti heimsins | | |
| | han klagede sig over verdens uretfærdigheder |
| | | þær grétu og börmuðu sér | | |
| | de græd og klynkede, de græd og klagede sig |
|
|
|