|
udtale | | blá- | | 1 | |
| (um ystu mörk) | | førsteled der betegner noget der befinder sig helt ude på kanten, yderst, helt henne/ude | | glasið stóð á blábrúninni | |
| glasset stod helt ude på kanten |
|
| | 2 | |
| (til áherslu) | | førsteled der makerer eftertryk, total | | bláókunnug kona ávarpaði mig | |
| en totalt fremmed kvinde gav sig til at tale med mig |
|
|
|