drembilátur
adj.
hann er drembilátur, hún er drembilát, það er drembilátt; drembilátur - drembilátari - drembilátastur
|
|
udtale | | bøjning | | drembi-látur | | arrogant, hoven, storsnudet | | konan var drembilát og strunsaði hnakkakerrt út | |
| kvinden var arrogant og styrtede ud ad døren med næsen i sky |
|
|