einhæfur
adj.
hann er einhæfur, hún er einhæf, það er einhæft; einhæfur - einhæfari - einhæfastur
|
|
udtale | | bøjning | | ein-hæfur | | ensidig, unuanceret, ensformig, monoton | | persónulýsingar í bókinni eru ákaflega einhæfar | |
| bogens personskildringer er temmelig unuancerede |
| | einhæf fæða getur valdið hörgulsjúkdómum | |
| ensidig kost kan føre til mangelsygdomme |
|
|