einkennilegur
adj.
hann er einkennilegur, hún er einkennileg, það er einkennilegt; einkennilegur - einkennilegri - einkennilegastur
|
|
udtale | | bøjning | | einkenni-legur | | underlig, mærkelig, mærkværdig, besynderlig, ejendommelig | | aparte | | hún brást við á einkennilegan hátt | |
| hun reagerede på en besynderlig måde |
| | draugagangur er einkennilegt fyrirbæri | |
| spøgeri er et mærkeligt fænomen |
|
|