ISLEX - ordbogen
Árni Magnússon instituttet for islandske studier
vælg ordbog:
eintrjáningur sb. mask.
 
udtale
 bøjning
 ein-trjáningur
 1
 
 (bátur)
 genstand der er lavet af en hel stamme, især om båd af udhulet træstamme, stammebåd, ege (historisk)
 þeir sigldu um vatnið á eintrjáningum
 
 de sejlede rundt på søen i deres stammebåde
 2
 
 (þröngsýnn maður)
 snæversynet og krakilsk person, stivstikker, stivnakke
 hún er þvílíkur eintrjáningur að halda þessari vitleysu fram
 
 det er typisk for hende, den stivstikker, at fremture med sådan noget sludder
© Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum, Árnagarði við Suðurgötu, 101 Reykjavík