skemmdur
adj.
hann er skemmdur, hún er skemmd, það er skemmt; skemmdur - skemmdari - skemmdastur
|
|
uttal | | böjning | | perfekt particip | | förstörd, dålig; | | skämd | | hann er með mikið skemmdar tennur | |
| han har väldigt dåliga tänder |
| | enginn vill borða skemmdan mat | |
| ingen vill äta skämd mat |
| | bíllinn er mikið skemmdur eftir áreksturinn | |
| bilen har stora skador efter krocken |
| | skemma, v | | skemmast, v |
|