éta
v
ég ét, hann étur; hann át, við átum; hann hefur étið
|
|
uttale | | bøying | | objekt: akkusativ | | 1 | |
| spise | | spise | | ete (oftest brukt om dyr) | | eta | | käka | | äta | | eta | | syödä | | hann át tvær sneiðar af kökunni | |
| han spiste to stykker af kagen | | han spiste to kakestykker | | han åt to kakestykke | | han åt två bitar av kakan | | hann át tvær flísar av køkuni | | hän söi kaksi palaa kakkua |
| | maturinn var svo vondur að ég gat ekki étið hann | |
| maden smagte så dårligt at jeg ikke kunne spise den | | maten smakte så dårlig at jeg ikke klarte å spise den | | maten smakte så dårleg at eg ikkje klarte å eta han | | maten smakade så illa att jag inte kunde äta den | | maturin smakkaði so illa at eg troystaði mær ikki at eta hann | | ruoka oli niin pahaa, etten psytynyt syömään |
| | éta <brauðið> upp til agna | |
| spise rub og stub af <brødet> | | spise opp <brødet> til siste smule, spise rubbel og bit av <brødet> | | eta opp <brødet> til siste smule | | eta rubbel og bit av <brødet> | | käka upp allt <brödet> | | eta <breyðið> á svaðasvørði | | syödä <leipä> viimeistä murua myöten |
| | éttu skít | |
| æd lort, eat shit, skråt op | | drit og dra | | drit og dra | | dra åt helvete | | ríð og renn! | | haista paska |
|
| | 2 | |
| æde | | ete | | eta | | fräta | | etja, tæra | | syödä, syövyttää | | sýran étur upp málminn | |
| syren æder metallet | | syra eter opp metallet | | syra et opp metallet | | syran fräter metallen | | sýran etjar málmin | | happo syö metallia |
|
| | 3 | |
| éta <orðin> ofan í sig | |
| æde sine ord i sig (igen) | | ete i seg <ordene sine> | | eta i seg <orda sine> | | äta upp <sina ord> | | taka <orðini> í seg aftur | | perua <sanansa> | | hann varð að éta ofan í sig allt sem hann sagði áður | |
| han måtte æde alt hvad han havde sagt, i sig igen | | han måtte ete i seg alt han hadde sagt tidligere | | han måtte eta i set alt han hadde sagt tidlegare | | han fick äta upp allt det han tidigare hade sagt | | hann mátti taka alt, hann hevði sagt áður, í seg aftur | | hän joutui perumaan äskeiset sanansa |
|
|
| | 4 | |
| éta <þetta> upp eftir <honum> | |
| være som et ekko af <ham>, gøre <hans> ord til sine, efterplapre <ham> | | gjenta <dette> etter <ham> | | herme etter <ham> | | gjenta <dette> etter <han> | | herma etter <han> | | ta <detta> efter <honom> | | apa <detta> efter <honom> | | härma <honom> | | taka <hetta> upp eftir <honum> | | matkia <siinä> <häntä> | | fara í ferðalag? át hann upp eftir henni | |
| tage ud at rejse? sagde han som et ekko af hende | | reise på tur? gjentok han etter henne | | reisa på tur? gjentok han etter henne | | resa bort? sa han som ett eko av henne | | fara at ferðast? tók hann upp eftir henni | | lähdetkö matkalle? hän matki naisen sanoja |
|
|
| | étast, v |
|
|
|