ISLEX - ordboka
Árni Magnússon-instituttet for islandske studiar
vel ordbok:
alle
fár adj info
 
uttale
 bøying
 1
 
 a
 
 i inkjekjønn
 lidt
 ikke meget
 lite, ikke mye
 lite, ikkje mykje
 litet, inte mycket
 lítið og einki
 vähän
 hún sagði fátt í veislunni
 
 hun sagde ikke så meget til festen
 hun sa ikke mye på festen
 ho sa ikkje mykje på festen
 hon sa inte mycket på festen
 hon segði lítið og einki í veitsluni
 hän ei puhunut paljoa juhlassa
 láta sér fátt um finnast
 
 ikke lade sig imponere
 vere likegyldig, ikke la seg imponere
 vera likegyldig, ikkje la seg imponera
 inte låta sig imponeras
 lata lítið við seg koma
 suhtautua välinpitämättömästi
 það er fátt með þeim
 
 der er kold luft imellem dem
 forholdet mellom dem er kaldt
 forholdet mellom dei er kaldt
 det är ingen hjärtlighet dem emellan
 relationen mellan dem är spänd
 kaldligt er teirra millum
 he eivät tule toimeen keskenään
 það er fátt <að frétta>
 
 der er ikke så meget <at fortælle om>
 det er ikke så mye <nytt å fortelle>
 det er ikkje så mykje <nytt å fortelja>
 det är inte mycket <som har hänt>
 tað er ikki nógv <nýtt>
 ei ole uusia kuulumisia
 b
 
 
 
 
 
 fáur
 harva
 fáir, adj
 2
 
  
 fåmælt, ordknap, tavs;
 reserveret, indesluttet
 fåmælt, ordknapp;
 reservert
 fåmælt, ordknapp;
 reservert
 fåordig
 fámæltur
 harvasanainen, vähäpuheinen
 verða fár við
 
 blive tavs
 bli stille
 verta stille
 tystna
 bráðtagna
 pysyä vaiti
 hún varð fá við þegar hann nefndi beygluna á bílnum
 
 hun blev tavs da han nævnte bulen i bilen
 hun ble helt stille da han nevnte bulken i bilen
 ho vart heilt stille då han nemnde bulken i bilen
 hon blev helt tyst när han nämnde bucklan på bilen
 hon bráðtagnaði, tá ið hann fór at tosa um bukluna á bilinum
 nainen vaikeni, kun mies mainitsi lommon auton kyljessä
 vera fölur og fár
 
 være tavs og bleg
 være blek og stille
 vera bleik og stille
 vara tyst och moloken
 vera bleikur og tigandi
 kalpea ja vaiti
 hann sat fölur og fár meðan hún skammaði hann
 
 han sad tavs og bleg mens hun skældte ham ud
 han satt blek og stille mens hun kjeftet på ham
 han sat bleik og stille medan ho kjefta på han
 han satt tyst och moloken medan hon skällde ut honom
 hann sat bleikur og tigandi, meðan hon átalaði hann
 mies istui kalpeana ja vaiti naisen haukkuessa häntä
© Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum, Árnagarði við Suðurgötu, 101 Reykjavík